Ringsted: Søndag d.16.marts kl.11.00 – 12.30 Lokale 2
Max 20 deltagere
Der kan bookes plads ved henvendelse på stand 8
Træk Vejret – Mærk Kroppen – Breathwork Workshop
Kom og træk vejret og mærk kroppen.
Kroppen taler til os – hvis vi lytter. Og kroppen husker og lagrer begivenheder. Når vi arbejder traumeforløsende, forløser vi begivenheder eller situationer, der på den ene eller den anden måde har overvældet os, og som vi ikke har fået bearbejdet godt nok efterfølgende. Det sætter sig i kroppen, indtil vi får det bearbejdet.
Gennem Biodynamic Breathwork åbner vi op for dybt, healende nærvær med plads til at give slip og forløse.
Gennem et dybt, aktivt åndedræt og intuitiv bevægelse lader vi kroppen give slip på spændinger, blokeringer og traumer.
Vi tillader følelser at få plads og udfolde sig, så vi kan sætte os selv fri.
Du vil opleve at komme ned i kroppen, mærke hvad der er til stede, forløse og gå fra workshoppen med mere ro, grounding og åbenhed.
OBS: Medbring yogamåtte/underlag og evt. et tæppe.
Tag løst, behageligt tøj på, som du kan bevæge dig og trække vejret frit i.
Hvad er Breathwork?
Biodynamic Breathwork er åndedrætsterapi med fokus på traumeforløsning og healing.
Vi benytter et aktivt åndedræt og intuitiv bevægelse af kroppen.
De seks elementer i Biodynamic Breathwork er: Åndedræt. Bevægelse. Meditation. Berøring. Følelser. Lyd.
Herigennem forløser og healer vi traumer.
OBS: Breathwork frarådes hvis:
- Du er gravid (og 6 måneder efter fødsel.)
- Du lider af slem astma.
- Du har slemme udfordringer med for højt eller for lavt blodtryk samt slemme hjerte-kar-sygdomme.
- Du har akutte, fysiske skader.
- Du lider af epilepsi o.l.
- Du er påvirket af alkohol eller stoffer.
- Du er stærkt medicineret eller har en psykisk diagnose som skizofreni, psykose e.l.
- Du er under 16 år. – er du under 18år skal du følges med en voksen.
Hvem er Aetherium?
Jeg er Marlene.
Jeg skaber magiske rum, hvor du kan tage en pause fra hverdagen og bare være fuldstændig til stede i nuet.
Jeg kombinerer det kropslige – åndedrættet og bevægelse – med det spirituelle. Det dybe, traumeforløsende med det lette og legende for at skabe et trygt rum for indre ro og healing.
En pause for fordybelse og forundring.
Siden 2020 har jeg arbejdet med og uddannet mig inden for; Breathwork, Traumeterapi, Healing, Meditation, Yoga, Naturspiritualitet, NADA og Gong.
Jeg afholder retreats og cirkler samt 1:1-sessioner med traumeterapeutisk fokus.
Du kan følge med på Instagram eller læse mere på www.aetherium.dk