Odense: Søndag d.18.oktober kl.14.00 – 15.30 i Lokale 2 (90minutter)
Hvor meget er du styret af din frygt?
Når sund fornuft bliver til sikkerhedsadfærd
Det er fornuftigt at tage mad med på en lang tur. Det er fornuftigt at tjekke vejrudsigten. Det er fornuftigt at undersøge, hvornår toget går.
Men hvornår bliver det mere end almindelig forberedelse?
Måske når du ikke kan slappe af, før du har tjekket igen. Når du er nødt til at have flere planer i baghånden. Når du undgår turen, hvis du ikke kan sikre dig mod alt det uforudsete.
Eller når tanken om at undvære din sikkerhed får kroppen til at gå i alarm.
Så handler det måske ikke længere kun om det praktiske. Så er handlingen også blevet en måde at holde frygten nede på. Det kaldes sikkerhedsadfærd.
Du gør noget for at føle dig tryg:
-Du tager ekstra mad med.
-Du tjekker ruten en sidste gang.
-Du får en anden til at fjerne edderkoppen.
Og lettelsen kommer med det samme.
Men samtidig kan kroppen lære: “Godt, vi sikrede os. Ellers var det måske gået galt.”
På den måde kan en fornuftig handling langsomt være med til at holde frygten i live.
Der er mange ting her i livet, hvor vi kan være styret af vores frygt. Ved denne workshop vil jeg fortælle om hvad der sker i kroppen og nervesystemet, samt om hvordan tapping kan være med til at give slip på frygten