
Lørdag d.20.september kl.15.00 – 15.45
Foredrag: Bachs Blomsterremedier. Er du tilstede
Det kan være en udfordring for os mennesker at være til stede i nuet. Bachs Blomsterremedier rummer blomsteressenser, der kan hjælpe os til at være mere til stede og få mere bevidsthed om, hvad der forhindrer os hver især i det. Foredraget vil gennemgå disse remedier samt indeholde generel information om hvad Bachs Blomsterremedier er og hvordan de bruges.
Den engelske læge Edward Bach skabte 38 blomsterremedier, der bruger naturens kraft til at hjælpe mennesker til at komme i følelsesmæssig balance. Blomsterremedierne er på samme tid blide og effektive.
Blomsterremedierne kan bruges som et redskab for alle, der ønsker at tage ansvar for sit eget helbred og livskvalitet. Bachs Blomsterremedier kan bruges i samarbejde med en bachterapeut eller på egen hånd.
Anne Hammer Langgaard har i mange år arbejdet som Bachterapeut, underviser i Bachs Blomsterremedier og Klassisk Homøopat.