I år har Christina Diddi Adolph valgt at medtage fem kursister fra forløbet “Energiarbejde & Healing”, som du finder på stand 1 og 2.
På stand 1 kan du møde Christina selv, hvor hun tilbyder en clairvoyance.
På stand 2 vil hendes kursister skiftevis være til stede weekenden over og tilbyder nærværende healinger – lige til det, du har brug for her og nu.
Både Christina og kursisterne glæder sig til en uformel snak om energiarbejde, spirituel udvikling eller alt det, der findes imellem himmel og jord.
Christina Diddi Adolph er clairvoyant medie og spirituel healer, bosat i Odense M. Hun er kendt for sin jordnære tilgang og for at skabe et trygt, fortroligt rum i både hendes formidling og healing. Den samme energi bringer hun ind i sine forløb, hvor deltagerne får konkrete værktøjer og værdifulde erfaringer til at vokse på deres egen spirituelle rejse – og folde sig ud i deres helt eget tempo.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en stund fyldt med nærvær, indsigt og varme.