Carolina Søndergaard (foredrag)

Lørdag d.26.august kl.14.00 – 14.45
Foredrag: Hvad kan tallene fortælle om din skæbne?

Numerologi er læren om tal og tallene i dit liv kan give dig dybe indsigter, du kan bruge som led i din personlige og spirituelle udvikling.

Via din fødselsdato og dine navne omsat til talværdier kan en numerolog aflæse det meste om dit liv, hvor du har dine styrker og hvor du har dine svagheder.

Numerologien er ofte kendt som navneskifte til tossede navne med mange ekstra bogstaver, men numerologien kan meget mere end det.

Har du lyst til at vide mere om, hvad numerologien kan bruges til, og især hvad numerologien kan gøre i vores personlige liv, så kom med til et spændende foredrag om tallenes magi.

Carolina Søndergaard fra LUNARACADEMY er uddannet astrolog, numerolog, regressionsterapeut og har arbejdet med egen spirituelle udvikling i over 10 år. Hun afholder personlige sessioner, men har også stor interesse i forskning i forbindelsen mellem vores fysiske liv og sjælens mission aflæst i vores individuelle numerologiske og astrologiske blueprint.

I 2021 startede Carolina LUNARACADEMY, hvor hun i dag bl.a. hjælper særligt sensitive kvinder og kvinder, der føler sig anderledes med at finde deres egen værdi og mærke forbindelsen til deres sjæl.

Hver måned afholder LUNARACADEMY bl.a. workshops, meditationsaftener og forskellig undervisning i dit kosmiske blueprint samt en bred palette af indsigstfulde sessioner under paraplyen numerologi, astrologi, sjælerejser og essenscoaching.

Læs mere om LUNARACADEMY på www.lunaracademy.net

Lukket for kommentarer.