AESHNA – spirituel billedkunster og psykolog
Som billedkunstner og psykolog er den skabende og kreative proces for mig en måde at forbinde mig med de dybere lag af vores virkelighed på. Når vi overgiver os til intuitionens visdom og bare flyder med, kan vi lade os fortrylle og berøre, vi kan sanse og inspireres. Jeg nyder at gå på opdagelse i mit eget indre univers såvel som i dit – skal vi følges i skabelsen af dit personlige, spirituelle kunstværk?
På baggrund af en samtale med dig og af min intuitive fornemmelse af dig skaber jeg dit helt unikke kunstværk. Værket vil fortælle noget essentielt om dig og om det, der vigtigt for dig. På min hjemmeside og sociale medier kan du se eksempler på, hvordan andre kunders personlige, spirituelle kunstværker ser ud. Her finder du også de tilhørende beskrivelser af værkerne og deres symbolsprog – så du kan få en fornemmelse af, hvad et personligt spirituelt kunstværk er.
Du får:
– ca. 1 times semistruktureret interview/samtale
– selve kunstværket
– en fysisk beskrivelse af, hvad værket viser og fortæller
Læs mere om den nøjagtige proces og priser på min hjemmeside, www.aeshna.art, eller spørg mig på messen!